Ombygning
af villa
fra 70’erne

 Thurø 

Huset – er opført som grundmuret hus i tegl i gule tegl, med høj kælder og pudset sokkel. Vinduespartierne var 1- og 2-fags uden opsprosning, udført i træ og sortmalede.

Taget er et sadeltal med en taghældning på 45 grader, oprindelig belagt med grå eternitskifer - senere belagt med et ståltag, som var lagt ovenpå det oprindelige eternitskiffertag.

Gavl mod syd fremstår som åben med terrasse i niveau med stueplan og balkon ved 1. sal.

Ombygning:
På 1. sal bevaredes den oprindelig disponering - et soveværelse, et garderoberum, et bad/toilet og en opholdsstue.
I opholdsstue og soveværelse blev lofter nedtaget og ført op til kip.
På tag blev der opsat 4 nye faldtagskviste med tag og flunker i zink, samt 2 stk. ovenlysvindue over trappeløb.

I gavl mod nord isættes et ekstra vinduesparti og ved gavl mod syd åbnes op med glas til kip og 5 dørpartier til terrasse.

I stueplan fastholdtes ligeledes eksisterende planløsning – i spisestuen isættes nye dørpartier mod terrasse i syd og haven mod øst – hvor terrasse videreføres. Fra entré/mellemgang/trapperepos isættes dørparti mod haven i øst, således der herfra vil være direkte adgang til haven med ikke mindst kik til haven fra entréen.

Den udførte ombygning tilførte som sådan ikke et større boligareal til boligen – men renoveringen af tagetagen omfattede opsætning af 4 nye kviste - et tillæg på 8,6 m2. Nuværende fodaftryk på grund bevaredes således.

 

OPGAVEN

  • Interiørdesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

 

ENERGI FORBEDRINGER
Alle døre og vinduespartier blev udskiftet til partier med 3-lags energiglas i model som alu-træ.
På såvel 1. sal som i stueplan blev eksisterende gulve optaget og gulvvarme og nye gulve udlagt.
Ved oplægning af ny tagbelægning blev isolering af tag forbedret
Ny varmepumpe blev installeret