Drost Fondens etablering

Drost Fonden er en erhvervsdrivende, velgørende fond stiftet d. 20. december 1984. Fonden er grundlagt på arven efter Svend Erik Drost, som testamenterede hele sin formue til formålet.

Drost Fonden

Fonden blev stiftet den 20. december i 1984 af advokaterne Claus Arup, Lars Jacobsen og Torben Heding Andersen, som en erhvervsdrivende fond.

Baggrunden og muligheden for stiftelse af Drost Fonden var en testamenteret formue fra Svend Erik Drost.

Svend Erik Drost, havde via arv fra sin far, flere udlejningsejendomme i København og opland.

En svær psykisk lidelse, var desværre en del, af Svend Erik Drosts liv, hvilket gjorde at han var udfordret i forhold til menneskelige sammenhænge og derfor havde meget få bekendtskaber, som han havde tillid til og som den anden vej, havde rummelighed og tolerance overfor ham.

Advokat Claus Arup var en nær rådgiver, der senere, da sygdommen blev værre, blev Svend Erik Drosts værge.

Ejendomme og udvikling har helt tilbage fra 1916 været det grundlag som Drost Fonden i dag, formuemæssigt, er grundlagt på.

Drost Fonden ejer fortsat en række ejendomme som eneejere, ligesom den også er medejer af en mindre portefølje.

Fokus er i dag på at sikre, at Drost Fondens ejendomme er et godt og attraktivt sted at bo. Dette både i kraft af kvalitet af ejendommene, men også med et ikke uvæsentligt hensyn til de lejere der bor i ejendommene.

Det er hensigten at ejendommene renoveres løbende, således at disse forbliver bæredygtige i forhold til en nu- og fremtidig boligmasse.

Overskud til donationer skabes via god og sund drift af ejendommene samt, i muligt omfang, af øvrige investeringer.

Forhistorien

I 1916 etablerede Oscar Drost og Olaf Rye Petersen, firmaet Drost & Rye Petersen. Firmaet tilbød modernisering af dårlige og utidssvarende boliger i København med fokus på centralvarme og sanitet.

Oscar Drost havde i tiden før firmaets etablering arbejdet for den britiske jernbane i Buenos Aires og Olaf Rye Petersen havde rejst som naver fra Europa til Nærorienten.

De var to dygtige ingeniører, tillige driftige, flittige og markante personligheder. Deres indbyrdes forskelligheder forstod de at udnytte fuldt ud.

Firmaet udviklede sig på mindre end 20 år til at blive en bygherrevirksomhed, som udover at modernisere den ældre boligmasse, også selv opkøbte- og finansierede nye ejendomme. De havde sans for, hvordan og i hvilken retning samfundet udviklede sig, og var i forreste række med nye tiltag. De tænkte stort og fremsynet og var ikke bange for at satse penge på nye projekter som fx. udbygningen af fjernvarmenettet i 1919 og udbygningen af Svanemølleværket i 1951.

Mange offentlige ejendomme blev moderniseret i Drost & Rye Petersens kyndige hænder, såsom Landbohøjskolen og Politigaarden.

Da Olaf Rye Petersen døde i 1956, overtog hans søn Sven Rye Petersen, Olafs andel af firmaet. Sven Rye Petersen og Oscar Drost drev firmaet sammen indtil 1961, hvor Oscar Drost solgte sin andel til Sven Rye Petersen.

Efter Oscar Drost i 1961 solgte sin andel af firmaet til Sven Rye Petersen, var der dog fortsat nogle af firmaets ejendomme som var i et delt ejerskab, et ejerskab som efter faderens død i 1976 gik i arv til Svend Erik Drost.

Sven Erik Drost som døde 26. juni 1987, havde dermed ejerskab i et antal ejendomme og desuden en pæn formue.
Og det er dette der er grundlaget i Drost Fonden.

Det støtter vi:

Drost Fondens første år

Den oprindelige forretningsstrategi, der blev lagt i 1984, havde stor opmærksomhed på at fonden fortsat skulle drives som en forretning, for at sikre at den fortsat var bæredygtig, dvs. at konsolidering af fondens formue og støtte til velgørende formål går hånd i hånd.

Denne strategi er der fortsat stor fokus på.

Grundet Sven Erik Drosts psykiske sygdom, var fondens fundats bl.a. at yde ”Støtte til tilvejebringelse af den nødvendige kapital til opførelse og drift af almennyttige institutioner, herunder især psykiatriske plejehjem og plejehjem for personer med dessimineret sclerose. Det skal tilstræbes, at disse institutioner bliver åbne for alle, der har behov for indlæggelse på sådanne plejehjem, uanset alder og økonomiske forhold.”

Helt konkret blev de såkaldt Drosthuse etableret. Det første blev oprettet i 1991. Drosthusene er bo- og opholdssteder for børn, unge og voksne med en psykiatrisk diagnose, som har brug for særlig støtte for at kunne få hverdagen til at fungere. Husene var ejet af Drost Fonden, men blev drevet eksternt. Drosthusene blev senere doneret til bl.a. Drosthuset Glostrup, der i dag fortsat driver Drosthuse i Glostrup og Hvalsø.

Udover Drosthusene var der stor fokus på donationer til kultur, herunder teater, opera, sport, kunst. Donationer har været både til grupper og enkeltpersoner.

Det støtter vi:

Drost Fonden nu

I dag har flere af Drost Fondens ejendommen gennemgået gennemgribende renoveringer, herunder fået etableret tagboliger og altaner.

Drost Fonden arbejder fortsat på renoveringer, der skal bringe porteføljen op på højeste niveau og dette gøres i et bæredygtigt tempo, således at økonomien også er fornuftig.

Bestyrelsen og direktionen i Drost Fonden er kompetente og fagligt funderede mennesker, der altid har Drost Fondens fundats for øje.

 

Drosthusene

Holbrogaard

Den gamle gård, som udgør kernen i Drosthuset Holbrogaard, ligger tæt på Faaborg med udsigt over fjorden, hvor Bjørnø, på klare dage, tydeligt kan ses fra terrassen på 1 sal.
Drost Fonden købte ejendommen i begyndelsen af 2006, og kunne i januar 2007, efter etablering af nyt køkken, slibning af gulve og litervis af hvid maling, åbne dørene for unge med en psykiatrisk lidelse. I 2009 åbnede den nybyggede interne skole i en selvstændig bygning.
Skolen er indrettet på en måde, så der kan tilbydes differentieret undervisning, som er tilpasset den enkelte elev.

Dyssegården

Dyssegården er hjem, skole og behandlingssted for 34 normalbegavede unge med en begyndende psykiatrisk lidelse.

Der er intern skole, udbygget med konferencerum, med alle tilhørende, moderne undervisningsmidler.
I 2000 blev Dyssegården etableret som selvejende institution med Drost Fonden som ejer af ejendommen.
I 2013 købte Dyssegården sig fri af Drost Fonden og er nu en privat selvejende institution.

Drosthuset Hvalsø

Drosthuset i Hvalsø er etableret i en tidligere lægebolig. Hus og sidelænge rummer i alt 8 lejligheder, som bebos af voksne over 18 år med en psykiatrisk lidelse. Der er tillige 2 ny-opførte lejligheder bagerst i haven.

Beboerne betaler selv husleje, mens kommunen betaler for den pædagogiske støtte, som beboerne tilbydes.

Drosthuset Glostrup

Drosthuset i Glostrup er etableret i en villa. Huset rummer 9 lejligheder med eget te-køkken, toilet og bad i henholdsvis hovedhus og sidelænge. Lejlighederne bebos af unge og ældre voksne med en psykiatrisk lidelse.

I 2021 påbegyndes en ombygning af bostedet. Det nuværende støttecenter bliver lavet om til yderligere 2 lejligheder, og samtidig flyttes støttecenteret til en ny tilbygning.
Beboerne betaler selv husleje, mens kommunen betaler for den pædagogiske støtte, som beboerne tilbydes.