Vi støtter en lang række forskellige områder
Klik på det område, din ansøgning falder ind under, og læs mere om krav og ansøgningfrist.
Kunst og kultur
Det støtter vi:
Støtten gives til nytænkende aktiviteter inden for scenekunst i bred forstand. Aktiviteterne skal have børn og unge som primær målgruppe.
Ansøgningsfrist:
1. oktober – 31. oktober kl. 23.59
Projekter der tidligere er blevet støttet

Naturretreat for krigsveteraner Strynø
Naturretreat for krigsveteraner på Strynø er et rehabiliteringstilbud for veteraner med PTSD. Initiativet til Natur Retreat er taget af journalist Anne Line Ussing og tidligere major fra The Australian Defence og FN-diplomat Stuart Press, som selv lider af PTSD efter udsendelse i bl.a. Somalia og Rwanda. Anne Line og Stuarts økologiske gård på 16 tdr. land skaber en perfekt ramme for et rekreationsophold.
Drostfondens støtte er blevet brugt til en beboelsesvogn mere, så endnu en krigsveteran kan få glæde af et ophold i de bedst tænkelige omgivelser.

Julegaver
Unge som bor på Dyssegården i Kokkedal eller på Drosthuset Holbrogaard i Faaborg, har ikke mange lommepenge. De modtager under anbringelsen et beskedent lommepengebeløb fra kommunen og det kan være svært for dem at spare op til større ting som de ønsker sig.
På Drosthusene i Hvalsø og Glostrup modtager de voksne enten kontanthjælp eller førtidspension, enkelte modtager anden form for pension.
Med andre ord: Meget få af Drost Fondens beboere har mange penge til rådighed. Derfor har Drost Fonden besluttet at give hver enkelt ung og voksen et julelegat.
Legatet gør stor en forskel og er med til, at et ønske kan blive opfyldt.